En drøm går i opfyldelse af John A. Christensen

For nogen er tanken om at få en tur i en rød Farrari-racer den helt store drøm. For andre er det måske drømmen om et dyk i havet omkring Australien, som er det højeste ønske eller at få lov til at foretage et faldskærmsudspring, der står allerøverst på ønskelisten.

Her forleden fik jeg, sammen med min trofaste golfmakker igennem mere end 20 år, opfyldt, hvad vi begge betragter som ”vores golfdrøm.” Vi fik lov til at prøvespille Haunstrup Golfklubs nye 9 huller, længe før den officielle indvielse. Og der var virkelig tale om en drøm, som gik i opfyldelse. Selve spillet var en stor oplevelse og at det så blev kombineret med opfyldelsen af en anden drøm, som vi igennem hele vores golfkarriere har haft, gjorde bestemt ikke oplevelsen ringere, tværtimod. Hvor banalt og ”drengerøvsagtigt” det end måtte lyde, har vi i alle årene gået med et brændende ønske om at prøve at spille en golfrunde ”iført” en GOLFBIL. Drømmen blev realiseret, efter at vi, i et lille kvart århundrede, har travet rundt på diverse danske og udenlandske golfbaner.

Med vores bags placeret bag på bilen, begav vi os ud på en særdeles spændende runde. Vi blev hurtigt enige om, at vi sprang hul 1 på den gamle bane over. Det er jo meningen, at dette hul skal indgå i den nye bane som det første. Men det hul havde vi jo prøvet mange gange før, så fuld fart frem. Speederen i bund og snart efter stod vi i det forjættede land. På teestedet til hvad der snart bliver Danmarks længste golfhul. Intet mindre. 635 m og par 6. Det skal nok tiltrække sig en hel del opmærksomhed indenfor golfkredse.

Min makker og jeg havde fået til opgave at prøve at mærke banens flow, dens sværhedsgrad, dens arkitektur og ikke mindst banens mulighed for at give en god golfoplevelse. Allerede nu kan vi afsløre, at det blev en rigtig god dag, hvor vi gentagne gange sad og slog hinanden på skulderen og nærmest jublede af fryd over vores tur. Godt der ikke var nogen der så os, for vi lignede garanteret et par overkåde småknægte, som, for første gang, var blevet sluppet løs på egen hånd i BonBon land.

Stik imod golfreglerne var vi blevet enige om at tillade os selv at slå indtil flere bolde fra de enkelte positioner på banen. På den måde kunne vi både få en fornemmelse af hullernes sværhed, længde og finde frem til gode boldplaceringer for spillet på hullerne. Vi nåede begge green i 4 slag så parret var i hus, men der skal ikke herske tvivl om, at teeslaget skal holdes godt i venstre, ellers bliver der godt nok langt til green. Et meget fair hul med tre ”knæk” undervejs og en green placeret på bagsiden af den smukke sø.

Hul 3 er et knapt 250 meter langt par 4 hul. Et meget reelt hul, med gode muligheder for den langslående til at nå green i drivet. Selv lagde jeg lidt forsigtigt ud med en 5 wood og kunne så spille roligt ind med et sandjern. Min makker derimod gik direkte efter green, og det lykkedes ham da også nå forkant af green, med en god mulighed for en birdie. Dog beholdt vi begge vores puttere i baggen, da greens endnu ikke var klippet ned.

Hul 4 var et særdeles spændende bekendtskab. Skal man gøre sig forhåbninger om at nå green i 2, skal man bestemt ikke være bange for at slå igennem i drivet. Der er nu heller ingen grund til at holde igen på dette slag, da der er tale om en fin bred fairway. Når man først et par hundrede meter ud, kan man nyde den smukke udsigt til green, som er placeret på en halvø nede i den gamle grusgrav. Det lykkedes da at ramme green i 3. forsøg. Her var det begrebet ”søbolde” fik en reel betydning.

Hul 5 på godt 100 meter var en ren formsag for min makker. Han slog to bolde på hullet. Første bold lå smukt i forkant af green, mens bold nummer to blev ”placeret,” som han lidt overstadig udtrykte det, under en meter fra hullet. Jeg derimod har allerede fundet mit ”hadehul” på banen. To bolde sliced godt og grundigt ind i skoven i højre side efterfulgt af en hooket bold i søen gjorde udslaget, ikke mere spil på det hul. Jeg er sikker på at hullet vil få handicapnøgle 1 og dermed blive banens sværeste. Min makker er langt fra enig med mig i det synspunkt, han mener det bliver en klar 9ér.

Ja, nu var vi jo kommet ned i grusgraven, så nu var det tid til at komme op igen. Og ja, der var virkelig tale om at komme OP. Hundrede meter foran teestedet på hul 6 rejser en skråning sig mere end 20 meter i vejret. Selv om det ved første øjekast ser nærmest umuligt ud, at det skal kunne lykkes én at få højde nok på bolden, nåede vi faktisk green i drivet. Da vi kom helt hen til foden af ”bjerget” prøvede vi at pitche et par bolde op for at fornemme hvor stejl skrænten var herfra. Også det lykkedes, så alt i alt et meget spændende hul, hvor man dog skal tænke sig lidt om inden man vælger sit ”værktøj.” Det var for øvrigt ikke kun vores bolde, som kom op ad bjerget også vores skønne, lille golfbil klarede turen med bravour.

Trukket godt tilbage på en stor jordvold ligger teestedet på 7. hul med en helt fantastisk udsigt over især hullerne 5 og 6. Her kan man meget nemt komme til at falde lidt i staver over synet af, hvad der har udviklet sig fra en mindre spændende grusgrav til et særdeles smukt stykke natur. Hul 7 er et langt og middelsvært par 3 hul. Vi var enige om, at vind på tværs af dette hul nemt kan komme til at få indvirkning på størrelsen af tallet, man kan skrive på sit scorekort.

Er det et smukt syn, der møder én, når man skal til at spille ind på hul 4´s halvø, er synet der møder én, når man skal til at lave indspil på hul 8, ikke mindre storslået. Et par hundrede meter foran teestedet møder man en lille, blød bakke. I takt med at man nærmer sig bakkens top, får man mere og mere udsyn til den mere end 3.000 kvadratmeter store sø, der ligger som en særdeles smuk baggrund til green.
Ingen tvivl om, at dette er et af banens allersmukkeste steder.

Banens afslutningshul, par 5, er en tur ind imellem indtil flere smukt anlagte småhøje - og så lige pludselig var det hele forbi. Vi var nået til sidste green på dagens fantastiske runde. En drøm er gået i opfyldelse. Tak til vores værter for oplevelsen. Tillykke med den smukke bane. Vi er garanteret mange, der glæder os til at skulle bruge banen i hverdagen.